bfrr@bfrr.dk +45 70 666 800
MitBFRR Medlemsgoder Kurser Aktuelle kurser Afholdte kurser Om BFRR Log ind

Bliv Certificeret Regnskabskonsulent - REKA-kursus (Middelfart)

Forside › Kurser › Arrangements detaljer
tilbage til oversigt
Informationer
Dato 03.11.2026
Start 08:30
Slut 16:00
Antal pladser 30
Lokation Milling Hotel Park
Viaduktvej 28
5500 Middelfart
Timer, andet 7,50
Brancheforeningen Regnskab & Revision har udviklet en certificering for regnskabsfolk for at øge kvaliteten i branchen. Med certificeringen kan du dokumentere dine kompetencer og markedsføre dem med et certificeringslogo. Du får også en række andre fordele - blandt andet større tryghed for dig selv og dine kunder samt en bedre struktur i dine processer og samarbejder.  

Et centralt element i certificeringen er REKA, der er en "Branchestandard for regnskabskonsulentens adfærd og processer". Den afspejler de højeste faglige og etiske krav i regnskabsbranchen og hjælper dig med at overholde den gældende lovgivning. Kurset i standarden er første trin i at blive Certificeret Regnskabskonsulent.  

Trin 1:  REKA-kurset 
Kurset tager udgangspunkt i "REKA - Branchestandard for regnskabskonsulentens adfærd og processer". Vi gennemgår dens opbygning og måden, hvordan du arbejder med den - og forklarer nye begreber og krav, som den sætter. Herefter vil fokus være på at få drøftelser om etik og moral baseret på to praktiske cases. Én af dem handler om onboarding af en ny kunde. 

Bemærk, at kurset ikke er en grundig gennemgang af hele standarden. Derfor skal alle deltagere have læst den grundigt inden kurset. REKA-standarden udsendes ca. fire uger før kursusstart. REKAen kan også hentes her.

Trin 2: Implementering af branchestandarden

Efter kurset skal du implementere REKA i din virksomhed. Du får nogle måneder til at indarbejde standarden.

Trin 3: Online-eksamen
Når REKA'en er implementeret skal du bestå en generel eksamen inden for regnskab. Eksamenen består af multiple-choice og case-baserede spørgsmål - og den er en blanding mellem teori og praktiske problemstillinger. Begge elementer i eksamenen er udarbejdet i samarbejde med fageksperter. Check hvordan eksamenen foregår. 

For mere info
På cereda.dk kan du læse mere om fordelene ved at blive certificeret og dykke ned i en FAQ. Kontakt gerne sekretariatet, hvis du har spørgsmål til branchestandarden eller certificeringen, eller skriv til certificering@cereda.dk.

Agenda for REKA-kurset
Indcheckning med kaffe/te og morgenmad fra kl. 8.00 - 8.30.

08.30 - 08.45   Velkomst og introduktion
08:45 - 09.45   Gennemgang af standarden
09.45 - 10.00   Pause
10.00 - 10.30   Interaktiv quiz
10.30 - 11.15   Case-arbejde
11.15 - 12.00   Præsentation og diskussion af case-løsninger
12.00 - 12.45   Frokostpause
12.45 - 13.45   Gennemgang af standarden del II
13.45 - 14.45   Case-arbejde del II
14.45 - 15.45   Præsentation og diskussion af case-løsninger
15.45 - 16.00   Afrunding og opsummering

Deltagere
Certificeringen er for regnskabskonsulenter, bogholdere, controllere, revisorer og andre fagfolk indenfor branchen.

Priser, eksklusive moms
Medlemspris: 7.000 kr. for både REKA-kurset (4.000 kr.) og eksamenen (3.000 kr.). 
Ikke-medlemmer: 12.000 kr. for både REKA-kurset (7.000 kr.) og eksamenen (5.000 kr.). 

Tidligere kursister har mulighed for at genopfriske kurset til 990 kr. Kontakt Sekretariat for info og tilmelding.

Tilmeldingsfrist: 03. oktober 2026. 

Max antal deltagere: 30

Praktiske informationer
Der er gratis parkering ved hotellet. Kørselsvejledning med Google Maps.
Overnatning mandag og tirsdag, samt middag og workshop tirsdag aften kan bookes under tilmelding til RegnskabsEvent 2026

Kursusbevis: Ja

Kursustimer: Der gives 7½ kursustimer. 

Cereda Sekretariat fremsender kursusbevis til alle deltagere og ajourfører kursustimer på Cereda-medlemmers profil.

Undervisere 
Jan Treu fra Avernus, Lennart Svenstrup fra Omnit og Peter Skjerning fra Kompas Regnskab.

Alle er medlemmer af BFRRs certificeringsudvalg. De har været dybt involveret i udviklingen af REKA-standarden og har en indgående indsigt i dens anvendelse. Jan og Lennart har også været ansvarlige for udviklingen af eksamensplatformen og er med til at bedømme case-besvarelserne. Multiple-choice spørgsmålene gennemgås digitalt. 
 
Jan Treu er cand.polit. fra Københavns Universitet og har undervist siden 2005. Han er direktør og partner i Økonomihuset Avernus, der med et team på 10 medarbejdere tilbyder bogholderi og økonomisk rådgivning. Med 25 års erfaring som selvstændig har Jan arbejdet med digitalisering og effektivisering af økonomifunktioner samt deltaget i tre virksomhedssalg.


 
Lennart Svenstrup blev udlært hos revisionshuset Ernst & Young, hvor han tidligt opdagede sin passion for undervisning. Siden har han bygget sin egen regnskabsvirksomhed op til en medarbejderstab på 10, inden den blev afviklet. Sideløbende etablerede han en ERP-virksomhed, som i dag beskæftiger 10 medarbejdere, hvor han er partner og finansekspert.
 
Peter Skjerning er uddannet i den finansielle sektor og har arbejdet med datamodellering og procesoptimering i den finansielle sektor, indtil han i 2014 stiftede egen virksomhed. Den er siden fusioneret til Kompas Regnskab, hvor han sammen med partneren, Bo Hasforth, beskæftiger 10 medarbejdere, der arbejder med digitalisering, procesoptimering, regnskab og lønadministration. Peter har løbende undervist siden 1999.
 

Kontakt os for mere information om kurset
Brancheforeningen Regnskab & Revision
Tlf: +45 7066 6800
kursus@bfrr.dk
 
Sted
Milling Hotel Park, Viaduktvej 28, 5500 Middelfart
Underviser
Jan Treu fra Avernus, Lennart Svenstrup fra Omnit og Peter Skjerning fra Kompas Regnskab
Pris medlemmer / andre
7.000,- / 12.000,-
Prisen er inkl. eksamen
 
Tilmelding